Guide til takt og tone i brugsforeninger

Står du i den ulykkelige situation, at du har brug for lidt penge, fordi du skal betale varmeregningen, har en stor gæld der stammer fra et dyrt, men dejligt højskoleophold, eller fordi du skal erhverve dig Radioheads samlede værker, ja så er der forskellige muligheder du kan opsøge.
Den hurtigste er at begå et bankrøveri. Det kan dog ikke anbefales, da risikoen for at blive snuppet, og dermed miste skillingerne igen, nok er forholdsvis stor.
Hører du til den tålmodige og ikke alt for kløgtige type, kan du købe dig en lynlotto i den nærmeste kiosk. Sandsynligheden for at tjene penge i forhold til indskuddet er nok meget lille, men er du desperat nok, er det et forsøg værd.
Den sikreste vej til indtjening er trods alt nok et arbejde, og jobbet som kassedame m/k er et udmærket sted at starte, også for lynlottofolket. Det er ikke særlig krævende, dog er der enkelte ting og replikker der er vigtige at huske, de mest elementære er nævnt forneden. Så kan du se dig selv bag et kasseapparat, så læs denne instruktion nøje, og lær den udenad.

Situation 1: Du forsøger at scanne en vare, men stregkoden virker ikke. Kunden, som regel en midaldrende, fedladen mand, der altid er klar med en frisk bemærkning, siger: - Så er den nok gratis ! Du svarer: - Nej, det er den vist desværre ikke, det tror jeg i hvert fald ikke min chef vil synes om.

Sådan håndterer man elegant en situation, man kommer ud for flere gange om dagen. Kunden er naturligvis ikke klar over, at hans skarpe og mundrette replik er standard indenfor mest tyndslidte bemærkninger, men ved brug af ovennævnte svar og et venligt smil, redder du vedkommende for at fremstå alt for fjoget i andre kunders øjne.

Situation 2: Det er lørdag formiddag, klokken er 11.45 og den halve by er forsamlet ved netop din kasse. En ældre kvinde har købt for 106,75 kr. og siger: - Jeg har en masse småpenge, jeg gerne vil af med. Du svarer: - Det er bare i orden, jeg kan sagtens bruge dem. Mens hun roder efter sine 25- og 50-ører, smiler du undskyldende til den efterfølgende kunde, der som regel får medlidenhed med dig, og smiler igen. Ved modtagelsen af det nøjagtige beløb, siger du til den ældre kvinde: - Så blev pengepungen lidt lettere ! Hvortil hun så svarer: - Det må jeg sige ja til ! Du følger op med et høfligt: - Farvel ! Hvorefter du bliver enig med den næste kunde om, at det da var tåbeligt at betale 106,75 kr. i 25- og 50-ører. Sådan gør man det, gensidig forståelse mellem både kassedame m/k og kunde 1, og kassedame m/k og kunde 2.

Situation 3: En kunde har købt for 101,25 kr. og betaler med en 200-kronerseddel. Kunden siger: - Vil du have 1,25 ? Du svarer: - Ja tak, meget gerne. Denne situation er lidt tricky. Her skal du nemlig huske, at de 1,25 kr. tilhører forretningen og ikke dig, selv om formuleringen Vil du… antyder noget andet. Så du tager imod de 1,25 kr. og betaler kunden 100 kroner tilbage. Når kunden er gået, kan du så eventuelt proppe pengene i lommen. Men sørg for guds skyld for, at det ikke bliver opdaget, det er sjældent velset hos ledelsen.

Situation 4: En kunde propper nogle penge i den Kræftens Bekæmpelse-bøtte der står ved kassen. Kunden siger: - Det går jo til et godt formål. I denne situation er det vigtigt, at du holder hovedet koldt, og siger: - Det er jo det, Kræftens Bekæmpelse er en vigtig organisation, der kan bruge al den støtte den kan få. Nogle ville måske her kaste sig ud i et mere humoristisk svar, men lad være med det, for det giver ikke megen sympati, at sige: - Det er jo det, nu kan jeg købe en ekstra øl til firmajulefrokosten !

Andre vigtige gloser: Tak skal Du/De have, Skal det være på beløbet, Det er jo det.

Med disse mest basale ting på plads, kan du med ro i sindet sætte dig til rette i stolen bag båndet og kasseapparatet, og vente på din første kunde.

God fornøjelse !!!